Hvilken tagtype skal du vælge?
På et skråt tag er fibercement og stål billigst at lægge, tegl holder længst, og regnet pr. leveår er stål og et billigt tegltag billigst. Hvilket tag der passer til dit hus, afhænger også af, hvad konstruktionen kan bære, tagets hældning og lokalplanen.
Tagtyperne side om side
| Tagtype | Pris pr. m² | Tag på 150 m² | Levetid | Pris pr. m² pr. år |
|---|---|---|---|---|
| Teglsten | 1.400–2.500 kr. | 210.000–375.000 kr. | 60–100 år | 14–42 kr. |
| Betontagsten | 1.200–1.800 kr. | 180.000–270.000 kr. | Ca. 50 år | 24–36 kr. |
| Stål | 800–1.100 kr. | 120.000–165.000 kr. | Ca. 50 år | 16–22 kr. |
| Fibercement (bølgeplader) | 750–1.100 kr. | 112.500–165.000 kr. | 20–30 år | 25–55 kr. |
| Tagpap | 600–1.500 kr. | 90.000–225.000 kr. | Op mod 50 år under gode forhold | – |
Alle priser er vejledende og inkl. moms for et nyt tag med almindelig hældning, hvor den gamle belægning tages ned. Prisen pr. år er prisen pr. m² delt med den forventede levetid. Den tager ikke højde for vedligehold, renter eller at teglsten ofte kan genbruges, og den er kun et pejlemærke. For tagpap afhænger levetiden så meget af udførelse og vedligehold, at vi ikke regner den ud.
Billigst nu eller billigst i længden?
Fibercement ser billigt ud, men med en levetid på 20–30 år koster det 25–55 kr. pr. m² pr. år. Stål koster næsten det samme at lægge og holder omkring 50 år, så det lander på 16–22 kr.. Tegl spænder fra 14 til 42 kr. pr. m² pr. år: et enkelt tegltag, der holder længe, er blandt de billigste over tid, mens et dyrt tegltag på et hus, du snart sælger, er det modsatte.
Spørgsmålet er altså, hvor længe du regner med at blive boende, og hvad det er værd for dig at slippe for det næste tagskifte. Betontagsten er en mellemvej med tagsten til lavere pris end tegl og en levetid omkring 50 år.
Hvad kan dit hus bære?
| Tagtype | Vægt | Undertag | Egnet til |
|---|---|---|---|
| Teglsten | Tung | Ja | Skråt tag |
| Betontagsten | Tung | Ja | Skråt tag |
| Stål | Let | Ja | Skråt tag |
| Fibercement (bølgeplader) | Let | Nej | Skråt tag |
| Tagpap | Let | Lægges på fast underlag | Fladt tag eller lav hældning |
Et hus, der er bygget med et let tag, kan ikke uden videre få tagsten. Skifter du fra eternit eller stål til tegl eller beton, skal en tømrer eller ingeniør vurdere, om spær og lægter kan bære vægten, eller om de skal forstærkes. Den udgift er ikke med i priserne ovenfor. Går du den anden vej, fra tagsten til stål, er vægten ikke et problem.
Skifter du fra bølgeeternit, som ikke kræver undertag, til en tagtype, der gør, skal undertaget med i tilbuddet. Et fladt tag dækkes med tagpap eller en tagmembran og skal have et fald på mindst 1:40.
Tjek lokalplanen, før du vælger
I mange områder bestemmer lokalplanen eller en servitut, hvilket tagmateriale og hvilken farve husene må have. Det kan udelukke den tagtype, der ellers var billigst. Lokalplanen finder du på din kommunes hjemmeside eller på plandata.dk. Se også regler for nyt tag.
Spørgsmål om valg af tagtype
Hvilken tagtype kræver mindst vedligehold?
Tagsten kræver generelt ikke meget, og mos og alger skader dem ikke. Et paptag bør derimod gås efter hvert år for revner, åbne samlinger og dampbuler.
Hvilken tagtype er bedst?
Der er ikke én. Tegl er bedst på levetid, stål på pris pr. år blandt de lette tage, og på et fladt tag er tagpap eller tagmembran valget. Start med, hvad huset kan bære, og hvad lokalplanen tillader.